Magt

Religion, magt og kommunikation

Sekularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. Sadan ser det i hvert fald ud, men hvad betyder troen for det moderne menneske i dag, og hvordan skal et demokratisk, multikulturelt samfund forholde sig til religion som tradition og institution?I Religion, magt og kommunikation soger Lars Albinus efter svarene hos to af de mest potente og gensidigt udfordrende filosoffer i det 20. arhundrede: Michel Foucault og Jurgen Habermas. For dem begge spiller religion en afgorende rolle i deres opfattelse af moderniteten. Men hvor Foucaults magtanalytik kaster et sAerligt lys over religion som socialt fAenomen, fremstilles religion i Habermas' kommunikationsteori som en tradition, vi ma forholde os til pa den rationelle dialogs prAemisser.Til trods for afstanden mellem Foucaults og Habermas' opfattelser viser bogen, hvordan de to filosoffer i visse henseender kan ses som korrektiver til hinanden. Dermed bliver forfatterens undersogelse af religionens betydning ogsa til et sporgsmal om, hvor grAensen i dag gar mellem magt og fornuft.Samtidig udfordrer bogen rammerne for Foucaults og Habermas' tAenkning og stiller sporgsmalene: Kan en etisk og Aestetisk horisont indplaceres i dette spil mellem fornuft og magt, og hvilken rolle ma religion i sa fald siges at indtage? Det giver Religion, magt og kommunikation et religionsfilosofisk bud pa.

Demokrati, magt og politik i Danmark

Magt og modmagt

En avistegning i en national debat skaber international opstand og fører til krav om offentlig retsforfølgelse og boykot mod private virksomheder. Indenrigspolitiske markeringer og diplomatisk skyggeboksning smelter sammen med økonomiske interesser og etniske og religiøse følelser i et tåget magtspil af global indenrigspolitik. Globaliseringen opløser centrale modsætninger mellem det nationale og det internationale og mellem det offentlige og det private. De fundamentale spilleregler i det moderne samfund er til genforhandling. I Magt og modmagt i den globale tidsalder analyserer Ulrich Beck de politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. I denne opfølger til hovedværket, Risikosamfundet (da. 1997), undersøger Beck først magtforholdene den globaliserede verden. Derefter opridser han det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at kunne håndtere disse nye magtforhold. Afslutningsvis afprøves dette perspektiv gennem konkrete historiske eksempler. Det er Becks pointe, at globaliseringen ikke er en fastlagt skæbne, der bestemmer vores fremtid. Den kan formes og påvirkes, hvis vi har viljen og formår at gribe det rigtigt an.