Drageløberen

Hassan er Amirs bedste ven. Det er ganske vist ikke noget, han taler om, endsige selv erkender, for naturligvis kan man ikke være ven med sønnen af en tjener, en hazara, en af de lavtstående i Afghanistan. Utænkeligt! Ikke desto mindre er Hassan Amirs bedste ven, og tilsammen udgør de et formidabelt par under den årlige drageturnering. Amir nedlægger dragerne, og Hassan løber dem op og bringer dem hjem i triumf.
Indtil drageturneringen i 1975 hvor det hele går så skrækkeligt galt. Den dag mister Hassan sin bedste ven, og snart må han og hans højtelskede far forlade det hjem, de har haft hos Amirs far. Få år efter rykker russerne ind i Kabul, krigen bryder ud, og Amir og hans far må under dramatiske omstændigheder flygte ud af landet til USA.
Det er muligt at gøre uret god igen. Det er de ord, der runger i Amirs ører, da han mange år efter kaldes tilbage til Afghanistan. Den sorte samvittighed, der har plaget ham siden den vinterdag i 1975, overdøver nu alle advarsler om at holde sig langt væk fra det talibanstyrede hjemland, for dette er hans sidste chance for at sone den synd, han begik mod din barndoms bedste ven.