Jeg gik et par skridt længere ind i krattet, bøjede mig ned for bedre at kunne se.
Længere inde forvandlede skoven sig til et kroget net af grene og lange planter, der slyngende og buede sigrundt om og ind i hinanden i forvirrede mønstre. Jorden var sumpet og mindede mere om mose end om en skovbund. Alt derinde i mørket var glinsende og vådt og ligesom slimet. Som en helt anden verden. Var det der, varmen kom fra?
Hvad skete der egentlig nede ved åen den sommer? Noget er forandret, selvom drengene ikke taler om det. Men det går især op for dem, da Eva begynder i klassen og åbner døren til noget helt nyt.